Til kommende studerende

Som studerende vil du blive tilknyttet en fast gruppe gennem din praktik og få en praktikvejleder.

Hensigten med praktikken for studerende på Hørkær:
- At du gennemgår en faglig og personlig udvikling.
- At du gennem deltagelse, observationer og planlægning i dagligdagen får praktisk erfaring, som kan danne grundlag for faglig refleksion, dialog og handling.
- At du får en oplevelse og forståelse af den pædagogiske opgave i et dagtilbud for fysisk og psykisk handicappede.
- At du oplever, at en planlagt pædagogisk indsats gør en forskel.
- At du får en unik praktikperiode.

Derudover kan vi tilbyde:
- Aktiv deltagelse i den daglige arbejdsrytme med borgerne.
- Vejledningstimer med din praktikvejleder.
- Fællesundervisning.

Før praktikstart:
- Det forventes, at du henvender dig til Hørkær for at aftale et besøg før praktikstart. Under dette besøg afholdes en samtale med den praktikansvarlige og en tovholder for det pædagogiske team for at afklare begge parters forventninger til praktikken, herunder arbejdsforholdene. Hvis vi bliver enige, udfyldes ansættelsespapirer på mødet.
- Herlev Kommune kræver, at alle ansatte, herunder studerende, har en ren straffeattest, uanset om praktikken er lønnet eller ulønnet.
- Du vil være underlagt tavshedspligt, da du via din praktik får indsigt i og viden om nogle personers meget private forhold.

I praktikken:
- Vi forventer, at du indgår aktivt i den daglige arbejdsrytme som studerende og ikke som ekstra arbejdskraft.
- Du skal udvise interesse, nysgerrighed og tage medansvar for praktikken.
- Vi afsætter ca. 1,5 time hver uge til vejledning under praktikken.
- Vejledning og undervisning skal skemalægges i arbejdstiden, og det er et krav, at du deltager i fællesundervisningen.
- Der skal gennem hele praktikperioden være plads til løbende vejledning og dialog mellem dig og medarbejderne.

Evaluering af praktikken:
- Før praktikken slutter, vil praktikforløbet blive evalueret af dig sammen med din praktikvejleder, tovholder og eventuelt leder.
- Din skriftlige opgave skal afleveres i et eksemplar til uddannelsesstedet.

 

Nedenfor finder du praktikbeskrivelsen 

Praktikbeskrivelse